Ring eller SMS

28 71 88 40

Hjem » Blog » Privat » Hvorfor det er hot at tegne efter nøgenmodel!

Hvorfor det er hot at tegne efter nøgenmodel!

-Vildt, sanseligt og forførende er den feedback jeg ofte får fra mine croquisevents.

Det er totalt in i tiden at tegne croquis tegning, altså tegning efter den nøgne menneskekrop.

Aldrig har jeg haft mere travlt med mine festlige CroquisEvents som i denne tid. Det vælter simpelthen ind med forespørgsler og bookinger – jeg kan næsten ikke følge med.

-også selvom 90 procent af danskerne synes de ikke kan tegne!

Croquis tegning er tidens store nye trend.

Hvad er det lige der gør croquistegning så populært et indslag til alt fra firmaarrangementer, fødselsdags – og familiefester til polterarbends og loge arrangementer?

-og hvad er det lige præcis det kan bidrage med, til den festlige stemning?

Croquis kan, med den rigtige underviser sammen med croquis modellen, på kort tid forføre hele dit selskab ind i den slags magiske feststemning, som vi kun kan håbe på opstår, når vi bringer folk sammen.

Det er så berusende og befriende, også for mig som underviser, når du og dine kollegaer eller venner ryger ind i et form for slip og havner i den ”ægte feststemning”, som jeg kalder det.

Du ved, der hvor alt sker af sig selv, ubesværet og let. Der hvor alle bare er i et fælles flow, hvor tiden ophører og snak, latter og fællesskab fylder det hele.

I sig selv er croquis perfekt til at bringe dig ind i nuet, da du kun har ganske kort tid til at tegne hver enkel stilling. Her taler vi om helt ned til et halvt minut og op til 5 minutter. Her er simpelthen ikke tid til at tænke, her må bare mærkes og registreres.

-Og så er modellen nøgen

Ja så er der jo også lige det element med den nøgne model, som for det meste er af modsatte køn, hvis selskabet er en ren mande eller kvinde komsammen. I sig selv er det jo et sjovt grænseoverskridende kick at der pludselig står en nøgen mand eller kvinde i din stue.
En af mine mandlige modeller har registreret at temperaturen ligefrem stiger i rummet når han smider tøjet.

Det fine er så også , at alle ret hurtigt får et totalt afslappet forhold til nøgenheden, for nu kommer næste udfordring og det er selve tegningen, hvor rigtig mange har en ide om at de ikke kan tegne.

Hvad så når jeg ikke kan tegne?

Her er det bare så vigtigt at vælge croquis med undervisning. Og gerne en der kan sit kram.
En dygtig underviser styrer helt bag om dine tegneblokeringer og får dig i løbet af kort tid til at gå helt amok med at tegne og ha det vildt sjovt samtidig.

Der findes nemlig et hav af super sjove måder at tegne på. Alt fra de vildeste powertegninger til lækre langesomme sansninger af modellen -alle med til at få dig og dine venner eller kollegaer ind i en sjov og befriende livfuldhed sammen. Den rigtige underviser laver en super cocktail til jer som gruppe og får det hele til at gå op i en højere enhed med musik, sjov, sanselighed og festlighed i en skøn blanding.

Max fællesskab

Det er vigtigt det ikke handler om resultaterne. Men om at ha’ det fedt sammen – om at være totalt fokuseret om noget fælles, der udfordrer, nærer og skubber jer ind i at være allermest levende sammen. Så fås der ikke en bedre festbooster.

Jeg kan kun anbefale croquis til alle slags festlige sammenhænge – jeg har lavet croquisevents som optakt til stort set alle tænkelige sammenkomster i ni år, og jeg bliver ved med at syne synes det er det sjoveste job.

Croquisevent til kvinder

Kvindearrangement med croquistegning: Ønsker du at

Event til mænd

Mande/ logearrangement med croquistegning som brea

Bevægelsestegning

Her går det ud på at ha’ fokus på det modellen gør

CroquisHeksen- en det en rigtig heks eller hvad?

“Hvorfor kalder du dig for CroquisHeksen?” bliver