Festlig forførelse med croquistegning til julefrokosten

CroquisHeksens festfyrværkeri af et CroquisShow

Der er dømt julestemning lige fra starten, når I sammen vover jer ud i at tegne et nøgent menneske. Jeres instruktør, CroquisHeksen Prana, har sammensat den fedeste croquis-icebreaker, der giver røde kinder og julelys i øjnene, med de sjoveste indgange til croquistegning. I løbet af ganske kort tid forfører hun med kvindelig charme, herlig humor og klare og professionelle instruktioner, alle til lynhurtigt at slippe kontrollen løs og få en fest med at tegne croquis efter mandlig eller kvindelig nøgen model – uanset forkundskaber.

Det var rigtig godt, meget afslappende atmosfære og grænseoverskridende på den gode måde.God start på dagen til en polterabend..
/Rikke

Grænseoverskridende, sjovt, interessant, underholdende, fantastisk fortæller, godt sat sammen.En god oplevelse for en ikke kreativ sjæl.God tilgang.

/Hans.
Det har være en meget speciel og ny oplevelse, og noget jeg aldrig har prøvet før.Det var sjovt at prøve at tegne for forskellige måder.Det har været en anderledes oplevelse. Så tak fordi du kom!
/Henrik

Croquisteging som en festlige genvej

Hvorfor ikke skyde genvej – springe den indledende høflighedsintro over – og gå direkte til festlighederne? Pranas CroquisEvent med croquistegning er skræddersyet til hurtigt at åbne op ind til alles mest livsbekræftende sider, så rummet kommer til at emme af høj energi og fed livsglæde der slippes løs i den fælles leg så taget er ved at løfte sig.

Med Pranas charmerende CroquisShow starter jeres julefrokost på et højdepunkt, så der allerede er skabt en stemning af fællesskab, humor og snakkesalighed når rødkålen, frikadellerne og snapsen kommer på bordet.