Croquisteater

- et møde mellem manden og kvinden

Et møde mellem manden og kvinden

En mulighed for en unik og anderledes croquisoplevelse end den traditionelle croquis.

Rammen er en sanselig teaterforestilling, som tilbyder en helhedsoplevelse og en fortløbende handling i spændingsfeltet mellem manden og kvinden. Fra de mødes til en fest, over i æstetiske erotiske nøgenscenerier, hvor de tilbringer natten sammen – til de skilles.

Fortællingen er krydret med stemningsskabende musik, der bringer tegneren længere ind i nærværet og historien og som samtidig er med til at indikere stillingernes varighed fra hurtige 2 minutters og op til 10 min.

En totaloplevelse der spiller på samtlige sanser, hvor tegneren får mulighed for at gå dybt ind i sit individuelle skabende univers. En forestilling for den øvede tegner der ønsker selvforglemmelse, spændende og usædvanlige motiver med erotisk touch; skitser til videre bearbejdelse i malerier eller tegninger,  stillinger af udfordrende sværhedsgrad med to øvede professionelle modeller, der til dagligt er udøvende kunstnere/ tegnere og undervisere.

Croquisteatret indeholder en række stills, hvor musikken understøtter stemningen og samtidig indikerer, at her er et sceneri, der kan tegnes til.

Tegnerne medbringer selv tegneremedier, underlag og papir og forventes at være selvmotiverende med et vist niveau.

VELKOMMEN
Mange hilsner

Ronan Vandrer
Skulptør og Performancekunstner

&

Prana Leth
Tegner og Performancekunstner