Ugeforløb for højskoler eller videregående uddannelser

Indføring i croquistegning, tegning efter den nøgne menneskekrop, hvor der fokuseres på elevens mod og færdigheder til at skabe livfulde og spændende croquistegninger, som opstår ved at være fuldt ud til stede og skabe med alle sanser.

 

De forskellige tegneteknikker.

Eleven kommer igennem forskellige tegneindgange/teknikker, som øger deres evne til at tegne på den naturlige måde, der forstås som en direkte og sansende kontakt med det der tegnes:

BEVÆGELSESTEGNING – en slags lyntegning, hvor eleven trænes i hurtigt at opfange helheden i modellens stilling, som rummer kroppens samlede bevægelsesrytme og udtryk i en given positur.

BLINDKONTUR, den langsomme meditative streg, hvor der tegnes ude i konturen eller inde på selve kroppen med følesansen aktiveret uden at se på papiret, så alt er direkte oplevet, hvilket giver en ualmindelig levende streg. Ud over stregens kvalitet er der fokus på at fange modellens unikhed, den der gør os forskellige fra hinanden.

FORMTEGNING, forskellige indgange til at udtrykke og opleve formens størrelse og afgrænsning.

HURTIG BLINDTEGNING, samme teknik som beskrevet ovenfor – blot væsentlig hurtigere, hvor der samtidig øves i at udvælge de vigtigste ”blind”-streger, der tilsammen giver en spændende helhed.

Der arbejdes på hurtigt at overskue modellens stilling ved at underdele formen, så eleven forholdsvis hurtigt og enkelt kan nærme sig de rigtige størrelsesforhold.

Der tages endvidere hul på skravering af kroppen, hvor både formen og bevægelsen udtrykkes i ekspressiv skravering.

Fælles gennemgang

Under hele croquis-dagen, skyder eleverne genvej, ved at se på og lære af hinandens tegninger. Der sættes ord på tegningernes forskellighed og unikhed, så bevidstheden om hvad der fungerer øges. Eleverne opfordres til at låne og prøve af fra hinandens forskellige måder at gribe teknikkerne an på, så læringsprocessen går hurtigere.

Undervisningens andre lag

Der arbejdes sideløbende med andre lag i undervisningen, som blandt andet har at gøre med at fremme elevernes nærvær og tryghed i rummet og imellem hinanden, så der opstår mest mulig plads til at være levende og ægte kreativ.

Ved hjælp af legende og interagerende små icebreakers, får eleven hurtigt god kontakt til sin egen kropslighed og sanselighed, hvilket får eleven væk fra overdrevet resultatfokus og ind i selvforglemmelse og følelsen af kreativ frihed, hvilket giver det nærvær der skal til for at registrere og forstå kroppens samlede udtryk, der både rummer både bevægelsen, formen, vægten og stemningen, når der tegnes.

Der gøres op med den ”pæne tegning”, der som oftest er en ikke- nærværende og ikke- oplevet tegning, fuld af automatiske streger og ideer om virkeligheden, der giver uinteressante og stivnede tegninger.

I stedet fokuseres der på at skabe oplevede og levende tegninger, hvor tegnestregen er ” besjælet” – fuld af liv, nerve og nærvær, hvilket giver tegningen en speciel karisma og nerve, som gør den langt mere interessant for beskueren.

Der tegnes ud fra forståelsen af at virkeligheden jo rummer langt mere end pænhed. Der trænes en vågenhed på modellens udtryk, der kan være alt fra åben, grim, vild og kraftfuld til doven, inderlig, indadvendt, blid og smuk…….., så der ud over gengivelsen opstår karakter , stemning og unikhed i tegningerne.

Opsamlings-dagen

Der samles op på ugens tegneundervisning, stadig med fokus på at skabe en varieret og spændende tegnedag, der munder ud i tid til et længerevarende fordybelsesstudie af en valgfri genstand.

1.del af dagen:

Dagen starter med en vækkelse af elevens evne til at holde sig åben i sansningen og oplevelsen af forskellige tegnegenstande, som de bag efter skal tegne. Elevens synsans tildækkes og der arbejdes sammen parvis, hvor der fokuseres på at mærke og sanse genstandenes forskellige teksturer og former. Øvelsen handler om at holde sansningen åben og forblive nysgerrig ligesom et barn også selvom genstanden er bekendt.

Denne evne til virkelig at opleve og se hvad der sker, er altafgørende for at gengive virkeligheden i en tegning.

Efterfølgende starter en stafet rundt om forskellige podier med de samme genstande. Eleven tegner i op-tempo og hele tiden med skiftende stregtyper, som de kender fra den ekspressive tegnedag. Samtidig med at stregens karakter skifter, flytter eleverne pladser og får hele tiden nye genstande at forholde sig til.

Der af sluttes med et fordybelsesstudie i blindtegning. Her undersøges hænder og ansigt, som en forsættelse fra den ekspressive dag. Der gøres nye erfaringer med tegneredskab og materiale som udskiftes til flydende materiale ( kaffe/ tush ), der har en spændende ukontrolerbar virkning på stregen og resultatet.

2. del af dagen: Her tegner og studerer eleverne hinandens fødder.

Der startes med en icebreaker, hvor energiniveauet hæves og der brydes grænser og skabes plads og nærvær i rummet, hvor eleverne giver hinanden en lille fodmassage, eller vækning af foden.

Det foregår i små grupper, hvor eleven afleverer en fod hver til hinanden, hvilket skaber en rar intimitet i rummet og der opstår en tillidsfuld hyggestund eleverne imellem, som giver tryghed og fornyet energi.

Derefter tegnes og studeres fodens form. Forskellige kortere øvelser danner basis for et affsluttende længere formstudie af foden, hvor fodens formfelter tilnærmes. Eleven arbejder her med at komme nærmere og nærmere fodens komplicerede formsammensætning. Der arbejdes med viskelæder og der rettes og undersøges på højtryk.

Denne fordybelse og opdeling i formfelter, danner et godt fundament for en overordnet forståelse af formen, hvilket støtter færdighederne i andre teknikker som modellerings tegning og skraveringsteknik.

Det længere studie

I sidste tegnemodul tegner eleven en længere studietegning. Her vælges en af de opstillede genstande.

Som støtte til den afsluttende tegning præsenteres eleverne for endnu et nyt materiale, grafitpulver, som er valgfrit, men som mange vælger at prøve af. Grafitpulver smøres på tegningen og med det kan de hurtigt slå en grovskitse op af tegningen, som de så efterfølgende finpudser og videreskaber med forskellige gråtoner, lys og skygge områder og en mere korrekt formafgrænsning.

Der afsluttes med en kort gennemgang af den enkelte elevs tegninger fra dagen og afsluttes med en udstilling af hele ugens tegneproduktion for hele højskolen, såfremt det passer ind i skolen øvrige program.