Spænd sikkerhedsselen og gør klar til afgang, for nu kører selveste Croquis-Bussen ud på eventyr!
Mange af os drømmer om det frie liv, hvor vi har tid, penge og frihed til at rejse ud i det blå. Kun få realiserer drømmen!
Hør hvordan jeg og min kæreste André kom på den crazy ide, og hvordan vi på ingen tid manifisterede CroquisHeksens Bus, en stor skøn gammel veteran bus fra 1976, der er lige så lang som en rutebil og endnu højere, næsten 4 meter!!!!!!!
Bussen bygger vi om til et mobilt tiny home over det næste års tid. Vi kan næsten ikke vente med at komme i gang. Sådan kommer den nogenlunde til at se ud:
Allerførst kommer ideen og så….
Det var lige i starten af det nye år – jeg husker at vi var kravlet tidligt i seng og vi lå og puttede og hyggesnakkede. Snakken gik på, hvor fedt jeg bor i Heksehuset, mit lille luksus kolonihavehus ved Brabrandsøen, kontra min kærestes upersonlige boligforenings -lejlighed midt i centrum, i et kvarter, han ikke rigtig kan identificere sig med.
Og hvor dan det at bo småt og utraditionelt med små leveomkostninger lige præcis passer til os begge, som de kreative og lidt ”skæve” typer vi er.
Pludselig udbrød min kæreste helt ud af det blå: ” Vi ka´ jo også bare købe os en bus og rejse rundt i den- jeg har det store kørekort!”
Jeg mærkede med det samme et KÆMPE JA inden i, og udbrød at det da var den aller-fedeste ide.
Og vupti var vi i gang med at kigge efter busser på DBA.
Ved første øjekast
Og sådan gik det til at vi med det samme faldt over Croquis-bussen, som i stedet for at være kærlighed ved første blik, gav os det seriøst vildeste grineflip! Ha hahahahahah……….. 😀
Den lignede mest af alt ”den grimme ælling”, og billedet der mødte os, var et komisk billede af en lang bus i flere farver, hvor man tydeligt kunne se at den var blevet forhøjet, ved en slags oversavning på tværs, hvor imellem der var ind-svejset en ny strimmel ”bus” på 60 cm. Og så var ”låget” efterfølgende blevet lagt på igen. Det så sygt sjovt ud!!!
Udbrud som, ”ja med det kan man da ikke gøre! Det kan da ikke være lovligt”, og ”den får han da aldrig solgt”, fløj ud af munden på os begge.
Og så kiggede vi ellers videre på nogle af de andre busser til salg.
Første møde med bussen og bussen ejer
Dagen efter havde min kæreste alligevel ringet på bussen, og forhøjningen viste sig at være lavet efter alle forskrifterne i dialog med trafikstyrelsen. Manden der solgte bussen, viste sig at være en super sød og reel fyr, der i mange år havde brugt bussen til teaterturné rundt om i landet.
Derefter havde han været i gang, med samme drøm, som den vi har, med at ombygge bussen til et mobilt hjem, så han kunne rejse rundt i verden sammen med sin daværende kæreste og deres delebarn.
Projektet var desværre strandet for ham, og han havde i lang tid været nødt til at ta’ ekstra arbejde for at betale en månedlig udgift på 5000,- kr., for at ha’, den meget høje bus, holdende i en lukket garage.
Og det var til vores held!
For i løbet af vores efterfølgende telefonsamtale mellem os alle tre, handlede Kenneth, som han hedder, sig selv 5000,- kr. ned og vi endte med at købe Croquis-bussen, til en MEGET fordelagtig pris.
En fed deal på ”Grimme Bertha”
Efter vores første møde med bussen – blev vi pladask forelskede i vores, ” grimme Bertha”, som vi kalder ”hende”- indtil hun bliver malet. Derefter skal hun døbes og ha’ sig sit rigtige navn, som vi HAR fundet, men det holder vi for os selv lidt endnu.
Ingen tvivl om at Kenneth har lagt utroligt mange arbejdstimer i ”grimme Bertha” og lavet et kæmpe forarbejde, som kommer os til gode. Alene hævningen af bussen, som gør at selv jeg med mine ekstra lange stænger og en højde på 180 cm, stadig har masser af luft over hovedet, har i sig selv været en kæmpe opperation, som ikke mange ville ha givet sig i kast med.
Derudover er al indmad og sæder blevet fjernet, og bussen er behandlet mod rust, slebet og grundet og næsten klar til at blive malet.
Og for at det ikke skal være løgn, ligger der maling klar til hele bussen i bagagerummet. Dog skal vi lige ha farven justeret om til vores yndlings farve, som er sådan en lækker mørk retro- flaskegrøn.
Den vemodige afsked
Overdragelsen af bussen har været en meget rørende oplevelse for os. En ægte hjerte til hjerte en af slagsen 😉
Ingen tvivl om at det har været en svær beslutning for Kenneth at give slip på sit tidligere ”hjerteprojekt”, som han har brugt uendelig mange timer af sit liv på. Med research, udtænkning af varmekilder, isolering, indretning og sikkert også en masse drømme om det frie eksotiske liv – på eventyr, sammen med sine kære.
Det blev med kram og nærmest en lille tåre, hvor Kenneth kørte med lidt af vejen, og til sidst i egen bil foran os indtil han og hans kæreste drejede fra ved en afkørsel, og vi vinkede et sidste farvel.
Endelig på vej på vores allerførste køretur hjem over Storebælt til Århus med CroquisBussen.
